tirsdag den 13. december 2011

not tonight darling...

I'm knitting.

Hvis indholdet er halvt så godt som titlen, er den alle pengene værd ,o)

søndag den 2. oktober 2011

fair isle




ihvertfald fair isle inspireret ,o)
jeg har ændret lidt på opskriften
i forhold til den oprindelige, som er fundet i
"rowans greatest knits" - 30 years of knitted pattern from rowan yarns"
 og f.eks med flæsekant og strikket kant
det fungerer bedst for mig, når jeg laver hæklet kant
især når i tyndt strik/garn




Jeg ville gerne have en let og luftig udgave. det er den blevet. 
strikket på p 4½ i den maskinvaskbare supersoft
den hæklede kant har jeg brugt nål nr 3.35 til 
knaphullerne kan vist svagt anes
knapper endnu ej fundet endnu

ingen sarah lund sweater




 men inspireret af - og bedre endnu. strikket i skønne cloudberry
mønster i nougat (som nærmere synes sandfarvet)
 fra supersoft

i dobbelt garn, på mine metal knitpicks nr 6
mønster: stjernetegn fra læsø uldstue

jeg strikkede først en str L der blev en størrelse Gitte (S/M)
lagde til og trak fra på mønstret, så det passede til min slags str L
og lavede et ekstra stjernemønster på ærmerne, så de blev lange nok




halsudskæringen er, helt som det passer mig bedst, en bådhals
 der selv finder ud af det.
(når den kommer på falder den fint og rundt)

PS: øverste billede har Jensen arrangeret og taget.
 Det er han (også) god til.o)

onsdag den 29. juni 2011

lyspunkter - selvforkælelse

Jeg skal gøre noget - siger Jensen, sådan bare for min egen fornøjelses skyld.
Så det har jeg gjort.


Vel vidende at ingen andre end jeg selv
- og de, der sidder på månen og vinker ned til os,
ser det


- har jeg tændt hyggelige lygter og lys


det lilla og det turkis - og det gule, hænger derude i æbletræet og lyser så fint 
Lige om lidt...
vil jeg åbne min fødselsdagsgave
den som Jensen og junior har lagt til mig.
det' vel også en slags selvforkælelse,o)

Jensen og junior er på kanotur.
som de er hvert år på min fødelsdag.
Det er dem vel undt
Jeg ved, det bekommer dem godt
- og at de trænger.






Posted by Picasa

søndag den 26. juni 2011

hyldemor

- ikke helt,,,
men som jeg elsker duften af hyldeblomster.
der er ligesom ikke rigtig sommer (as if...,o) )
før jeg har fået indfanget noget af denne helt særlige duft af sol og midsommer
og puttet den på flasker.
måske fordi duften er lige så flygtig, særlig - og intens, som den danske sommer

desværre deler mine bofæller ikke denne min passion
- for hyldeblomst ,o)
og jeg får for sjældent lavet mig et glas
derfor lå der i bunden af fryseren ½ liter fra hin sommer
 den blev tryllet om til hyldeblomst sirup.
så nu ved jeg at duften af sol og sommer ikke er længere væk
end flasken med koncentrat af disse meget små - og meget smukke blomster

sirupen lavede jeg ved at tilsætte mere sukker - og koge op med nogle friske skærme
til det tyknede (væden var reduceret med ca 1/3)



Posted by Picasa

lørdag den 25. juni 2011

camomille

 fra amimono af helga isager

i en farve der ikke gør meget væsen af sig. Til gengæld kan den vist sættes sammen med stort set alle andre - farver

Posted by Picasa






garn: supersoft - som virkelig bliver super blødt efter en tur i vaskemaskinen v 30 grader
(- på uldprogram forstås)
sjalet vejede 180 gram efter vask
pinde: mine træ knitpicks str. 6
hæklenål clover soft touch nr. 4

bemærkninger;

vil nok vælge p nr 7 - måske ennda 8, hvis jeg strikker det igen. Jeg synes, det er blevet en anelse for tæt, så det er svært at se skiftene mellem enkelt og dobbelt omgangene. og det måtte gerne være længere.

den hæklede kant; var blevet for stram. og nej... ,o) - det blev ikke bedre efter vask - og det var for lidt jeg kunne/turde strække den. men da jeg fik trævlet den op og hæklet en ny - med flere masker - og godt nok hæklenål et nummer mindre (4), blev det ganske fint.

den strikkede kant; bøvlede jeg 'lidt'med. faktisk så jeg både blev pylsk og urimelig. tilsidst tyede jeg til en magnet (på en magnetisk baggrund) der kunne flyttes - så jeg kunne hitte rede i, hvor jeg var kommet til, på de 12 omgange,o)
 måske skulle jeg bare være gået i seng... ,o)
for egentlig viste den sig (på sidste halvdel) at være overskuelig og helt hyggelig at strikke.

OBS; Der er en fejl i opskriften på den strikkede kant (ud over den, der var med på rettelsesbladet i hæftet): der skal strikkes sammen med en maske fra sjalet på både 10. og 12, pind.





mandag den 13. juni 2011

strikkepinde?

nok snarere pinde at spise, mens jeg strikker.
min opmærksomme og betænksomme Jensen huskede, at jeg hungrer efter Haribos lakrids pinde.
Desværre er de vist ikke at finde nord for grænsen. til gengæld står der, at disse er koloreret med naturlig farve,o)
det er tanken der tæller - og den var sød.
og ned røg de... ,o)

apropos ingefær

- er denne ingefærkage et hit.
Jeg fandt den hos the pink whisk; the best gingercake ever.


Jeg har ændret lidt på indholdet - så her får du min udgave ;

500 g mel
180 g flydende becel
225 g lys sirup
225 g mørk sirup (oprindeligt treacle - men det findes ikke i mit skab/nærområde..)
1½ tsk bagepulver
1½ tsk natron
1½ -2 tsk stødt ingefær
og lidt revet ditto
180 g rørsukker
et lille skvæt citronsaft
3/4 tsk salt
4 dl kogende vand (en god ide at hælde noget af det i det mål, du har brugt t sirup, så du får det sidste med)

For at få kagen så mørk, som jeg tror "treaclen" bevirker,  tilsatte jeg (vist ikke helt politisk korrekt) lidt madkulør..

bages v 180 grader i 20-25 min. Hold øje med den. den bliver nemt/pludselig mørk/bagt.

Jeg lavede en glasur med reven skal af en citron - og et par spsk saft (og kogende vand).

"Desværre" blev den spist ret hurtigt,o) - også før jeg fik taget et billede, men jeg tror at det er helt rigtigt, at den kan holde sig pænt længe i tætsluttende boks. Den bid der var tilbage et par dage efter, var ikke blevet ringere.

rigtig god fornøjelse - og appetit.


overflod overflod overflod

af smukke blomster og andet grønt, der pibler op af jorden. Se bare hvordan kronbladene i lilla (ikke nemt at gengive på billeder) har den fineste hjerteform


 silkepæoner er indbegrebet af sommer - og overflod. én er nok til at sprede den skønneste duft.
 - fra min søde onkel og tantes have.
(når nu vores egne lader vente på sig)


apropos overflod - er ingefær en skøn størrelse. se bare hvordan jeg allerede har fået mere end jeg betalte for ,o) tilmed er de nye skud møre og fine.
en skøn sommer (godnat) te:
4-5 blade frisk pebermynte
 2-3 blade citronmelisse eller lidt citron græs
et par skiver frisk ingefær
1 - 1½ tsk honning (den allerbedste er den lokale honning fra Kalymnos, der er lavet på vild timian).

velbekomme - og godnat ,o)

fredag den 13. maj 2011

Krydderi på tilværelsen

 – eller bare i en kage

Bager med "Tørsleffs brun bagepulver." I starten var jeg overbevist om, at der var sket en fejl i opskriften (på bagsiden). Men der står stadig, at der skal 500 g mel i den. Det bliver efter min mening for tørt. Jeg kan desværre ikke huske, hvad jeg gjorde sidst, men jeg tror jeg reducerede mel mængden med 100 g.

Denne gang har jeg puttet hele 150 g mindre mel i – og dejen virker ikke unaturligt våd”
Jeg skiftede mælken ud med 2/3 hvidtøl og 1/3 vand – og tilsatte godt ½ tsk. ingefær.  

Hvis den bliver god skal jeg nok vise et billede af den .o)


tirsdag den 5. april 2011

strikker ostehuller



- og læser libra di luca - dvs hører lydbogen ;o)
den kan varmet anbefales - også hvad angår oplæser,o)
Jeg strikker i en rest.. ren uld på pind nummer 3½
har (slået 60 m op - og ellers) fulgt/fundet opskriften hos;
http://www.fremilyset.dk/?p=3164

tirsdag den 29. marts 2011

op i en spids

eller ned om man vil.,



Mønstret hedder vekslende fastmaske spidser
spidserne fremkommer ved at man hver anden gang stikker hæklenålen ned i fastmasken i rækken før

maskeantal deleligt med 2 + 1, + 1 i opslaget (der udgør en fastmaske) 
se den fulde beskrivelse af mønstret i politikens store bog om håndarbejde side 70
Mønstret er perfekt til et par grydelapper. Det gør dem en del tykkere end ved kun fastmasker.
Jeg har brugt hæklenål str 4 (til garn jeg nok ville strikke på pind 5) 
Garnet er merceriseret bomuldsgarn, jeg havde på lager  (til "selvopvinding")

grydelappen er rektangulær (ligger dobbelt på billedet) Det synes jeg passer bedre end kvadrtatiske der ofte er for korte (- og for "brede",o))

lørdag den 12. marts 2011

sundheds-sandhed... c",)

jeg hygger mig med "Løse børn" af Niels Jægerum citat;
         
"Der findes en uskreven sandhed som alle har del i, men som kun få benævner. Voksne, der har det rigtig godt med sig selv, kender sandheden. For de gamle, de kan huske langt tilbage i tiden, står det ligeså lysende klart. Børn ved det helt af sig selv. De har sandheden med sig fra starten af livet. Der er ret mange forældre og voksne, der bruger en masse tid på at fjerne denne sandhed; men det forholder sig altså sådan, at SUNDE BØRN RODER."


 Og så ligger det jo lige til venstrebenet (når man nu er venstrehåndet/fodet) at konkludere, at
voksne, der roder, er meget sunde voksne - eller meget sunde børn, der bare er blevet voksne ik' ...?

torsdag den 10. marts 2011

roskildesyge eller ej..

det er - og blir en dejlig dag.
sidder og summer til slutningen af en en film sammen med Nusas - som er sløj og hjemme fra skole.

om lidt bliver dejen der står og hviler, forvandlet til de dejligste varme pandekager efter Vibens opskrift.
med sirup som jeg kender dem fra jeg selv blev forkælet med pandekager efter skoletid, - eller naturel som sønnike foretrækker den. lidt sol i maven på en (omend grå) forårsdag.

roskildesyge... er vi ikke ramt af (syv ni tretten) -  måske fordi vi hurtigt tyr til et gammelt og effektivt husråd;
1 spsk æbleeddike (den økologiske fra Matas) i et glas vand, så snart der er det mindste til at maven gør krøller - og ligeså tit som det føles nødvendigt.
(kan også varmt anbefales i rejseapoteket)

god dejlig torsdag eftermiddag - og god bedring hvis din vej skulle være smuttet forbi "roskilden"

mandag den 28. februar 2011

MIS-FORSTÅELSER..


Hver mis sin (helt særlige) personlighed.
Hende her, havde vi godt 15 år til at lære at kende.
Jeg er ikke helt sikker på at det lykkedes -
 så godt som det lykkedes hende at opdrage os.. 




Hende her tog med os hjem fra Kattens værn. 
Hun har helt tydeligt et meget anderledes temperament
 men er også - på bedste kattevis.. 
godt i gang med at få sat skik på sine mennesker.

søndag den 27. februar 2011

knyt løget

 - eller pil det ,o)  og lav en lynhurtig løgsuppe
den er bedre end den ser ud

 

5-7 (meget) groft hakkede løg
- og 4-6 fed finthakkede hvidløg
- svitses til løgene får lidt farve
ca 1 tsk paprika/efter smag
hæld vand over til det passer med den mængde du ønsker
smag til med Herbamare (fra Bioforce)
soyasauce, salt og peber
og lad simre til løgene har den konsistens, du ønsker
suppen kan blive lidt sødlig på grund af sødmen fra løgene
det justerer jeg med et par dråber citron

og så det bedste - og "forbudte"

ostebrød...
Vi tåler ikke godt mælkeprodukter her i huset, men i en særlig anledning var der indkøbt ost
så det blev det, der var; skiveskåret klovborg og revet mozarella - på flute.
med et drys paparika
det fungerer bedre end skiver af lyst brød
 gratiner i ovnen
og NEJ!! ostebrødene puttes ikke i suppen før de indtages,o)

velbekomme hvis du skulle føle dig fristet

Posted by Picasa

lørdag den 26. februar 2011

englelyd..


smukt smukt nummer.
der bringer gåsehud og våde øjne - og en klump i halsen
og det er mere end godt - og helt som det skal være

fredag den 25. februar 2011

det sure med det søde..


indrømmet.. der er ikke meget strik over det, men en himmerigs mundfuld er 
de her citronmuffins
også selvom det, de sidste 2 gange, er det lykkedes mig, at kludre i det og få fordoblet mængden af citronsaft.. jeg syntes de var frygteligt "syrlige"
men denne gang, hvor jeg havde husket det med citronsaften, synes jeg ligesom der manglede noget..
måske den der fornemmelse i den øverste del af kinderne -  når ekstra meget mundvand produceres, for at  komme munden til undsætning, når den bliver ramt af et meget kraftigt/syrligt smagsindtryk?




jeg kan fint finde på at bage dem - sådan bare for min egen fornøjelses skyld.
som idag..  hvor der også står pandekagedej klar til at blive til de lækreste pandekager - når junior står op. han har jo vinterferie drengen...
jeg tror det bliver en god - og helt sikkert en sød dag.


det´ik altid der blir til at fryse ned...


opskriften  - den er for god til at være en hemmelighed:

2 dl neutral olie eller becel
250 g sukker
4 æg
225 g mel
knapt 2 tsk bagepulver
revet skal af 2 citroner
saft af 1 - 1½ citron (2 kan godt gå...)
1 nip salt
150-200 g grofthakket mørk chokolade

fordel dejen i 16-20 muffinsforme afhængig af størrelse

175-180 grader v varmluft ca 20 min (- i min ovn lidt længere)

rigtig god fornøjelse - og weekend

Posted by Picasa

tirsdag den 22. februar 2011

sne suppe


en god kraftig en af slagsen - uden så mange dikkedarer, 
 til når det sner - f.eks...


skulle du få lyst er opskriften her:

En rest oksekød (Jeg har brugt oksefilet/engelsk bøf  eller, som i dag, coulotte. men andet kan sikkert også bruges)  skæres i mundrette stykker - ikke for tykke og svitses sammen med 
2-4 finthakkede løg og
4-6 fed hvidløg (knust)
1 dåse flåede tomater og vand tilsættes og tilsidst
1 stor dåse tomatpure
snittet hvidkål i den mængde du finder passende

jeg smager til med Herbamare fra Bioforce, som er min foretruknegrønsags bouillon, lidt soya, salt  og peber. og nogle gange lidt citronsaft og sukker - til at balancere syren fra tomaterne.

god appetit!

mandag den 21. februar 2011

ingen fødseldag uden lagkage..



lige nu har jeg fået et lille mokroskopisk stykke - for meget..
så det er svært at huske, men hvis jeg anstrenger mig kan jeg godt..
den smager så englene synger
det friske lidt syrlige fra hindbær, det søde fra rutebilerne
- og det bløde fra flødeskummen

tilmed er den nem - meget nem, at lave:

man smører 3 brune lagkagebunde med hindbærmarmelade
(dem fra karen volf)

½ l fløde piskes til ikke alt for blødt skum
knus 150 g "rutebiler" (brune "marengs") til ikke alt for små stykker    
- og bland det i flødeskummen

denne blanding smøres på de 2 af bundene (ovenpå laget med marmelade)
den 3. lægges øverst m marmeladesiden nedadPosted by Picasa

fordel resten af blandingen på lagkagen og pynt som/hvis du synes.
denne er pyntet med hvide chokoladehjerter og guldstøv - til en guldmand

søndag den 20. februar 2011

fødselsdagsboller

Posted by Picasa

Bollerne er en variant af en efterhånden gammel sag. bollerne bliver dejligt svampede
og du ikke skal have hænderne i dejen.eneste minus er at du skal vide at du vil bage dem 8-10 timer før


hvis du skulle få  lyst så opskriften idag sådan ud:


50 g gær (jeg tror mindre kan gøre det)
1-1½ tsk salt
2 tsk sukker
9 dl vand
½ dl flydende becel el neutral olie (raps/vindruekerneolie)
1dl hørfrø
1½ dl havregryn
1oo g valnøddekerner
40 g tørret tranbær
tilsæt hvedemel til dejen stadig er lidt "flydende"
og nem at røre med håndmixer/dejkroge

dejen stilles til hævning i køleskabet. Natten over passer fint.
sættes på bageplade m grydeske/er -  m god afstand.
(alt efter hvor meget mel du har tilsat, kan de flyde lidt ud)
jeg plejer at lade dem efterhæve i den tid, det tager at varme ovnen op til 200 grader (v varmluft)
bages 15-20 minutter efter størrelse og din ovns personlighed

God fornøjelse

- og rigtig glædelig fødselsdag Jensen ,o) - ca en halv time endnu



torsdag den 17. februar 2011

apropos mand - og sne



kreerede jensen denne fine snemand (sidst vi havde meget sne - meget længe..)
Posted by Picasa

virus og bakterier?

Imens jeg sidder her og nyder varmen inde - og sneen ude, kan jeg passende checke min computer.
den  kører ikke helt, som den plejer.

forleden - da der pludselig befandt sig en dialogboks på skærmen, som var helt og aldeles umulig at klikke væk - og blev ved med at fortælle mig, at min computer havde virus.. (det tror jeg gerne - desværre også at den selv var skurken) - kom Jensen mig til hjælp med et antivirus program. Programmet kan du hente her;

http://www.malwarebytes.org/

det rene pip


Posted by Picasa
med al den sne! bedst som vi troede, foråret var på vej.
men smukt ser det ud.

tirsdag den 15. februar 2011

læser... - så det knager

"den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt"



100 km i timen - altså min læsehastighed.
Den skal afleveres... igår. og der er 9 i kø til den. så der er stor fare for, at jeg har glemt, hvor jeg er kommet til, hvis jeg venter med den sidste bid, til jeg kan låne den igen.

Jeg lånte den (åbenbart) før den blev "hot" og må indrømme, at det har været lidt sejt at komme ordentligt igang - og holde interessen fangen. jeg tror de mange scenarier har været en elefant... for min stressramte hjerne. Så det er blevet til små bidder af gangen... så små, at en måned er i underkanten.

men hvem kan spise en elefant på en måned?

mandag den 14. februar 2011

lilla dag.. rainbow bracelet

 

 







Han har gjort så mange og  ihærdige forsøg på at ramme rigtigt/begave og glæde - ham min Jensen med - vist ind imellem fortvivlede forsøg.. på hensyntagen til mine aktuelle preferencer,
luner - og
jyske (grænsende til "skotske") "jamendeterdaforvildt/fordyrtharvirådtildet!?" udbrud..
Idag ramte han. lige der hvor det varmer meget - og længe. kan jeg mærke.



Og sådan så det ud - før jeg pakkede ud. de fineste sommerfugle på gaveposen. nogle af dem lilla forstås. han har øje for de små - og vigtige detaljer ham min hjertenskær.


ROSE-ROS

Min hittepåsomme (veninde) Gitte, får de herligste og mest originale indfald og ideer. Når tøjet ikke vil, som hun vil, går hun kækt igang med saks og symaskine - eller indfarvning - uden at skele til om det er muligt - med de skønneste unika beklædningsgenstande som resultat.


Og når roserne ikke vil som hun vil - kan de komme i en "klump" oasis - ka' de.
Jeg fik lov til at tage billede - og give ideen videre.

søndag den 6. februar 2011

CPAP huer

. Der strikkes... - billede følger, men check linket, hvis  du skulle have tid og bomuldsgarn tilovers. Det håber jeg.

http://christunte.blogspot.com/2011/01/1000-huer-1000-hats.html

mandag den 31. januar 2011

vi troede på det..

- så meget at der var guldglimmer på kagen, da vi skulle se "finalehåndboldherrekampen" sammen med de bedsteste bedste venner.





Svingende mellem fortrøstningsfuldhed, behersket optimisme - og tilbageholdt åndedræt, da de skulle ud i forlænget spilletid, - fulgte vi deres indsats. Den var guld og selvom det lige nøjagtig ikke rakte til en medalje i guld, er de stadig guld drenge.
Kagen.. en appelsinkage med chokolade, var ok, men ikke en jeg vil begive mig af med igen.

lørdag den 29. januar 2011

HURRA

Nu har jeg endelig knækket koden - til hvordan man ændrer skriften (så alle indlæg er med ens skrift... ,o))Man går ind i blogger designer - vælger avanceret og ændrer til den skrifttype man ønsker. Når man så vil ændre i hvert enkelt indlæg - makeres dette og man vælge "standardskrifttype". Måske ret logisk - men ikke lige det der faldt mig ind de første 7-8 gange jeg forsøgte mig..

P.S. Ser P.S I love you..

Blæret



Jeg ved det.. Det er bare en printer. Men jeg synes altså, det er vildt blæret. Før havde (havde) vi mange forskellige slags - med mange forskellige evner og efterhånden også personligheder.. - som sjældent passede til vores aktuelle behov.
Nu har vi eeen! Og allerbedst; helt uden ledninger og andet bøvl, er der forbindelse til Jensen i øst, Jonas på 1. sal og mig i vest. Bare et tryk på udskriv - og printet er klar t afhentning.

onsdag den 26. januar 2011

Anne-brød

Anne synes, at andre også skal have glæde min variation af langtidshævet brød:


1 liter vand
30 g gær (opløses i lidt af vandet)
2 tsk salt
600 g sigtet spelt
600 g hvedemel
Rør hele baduljen sammen. Lad hæve minimum 6 max 12 timer i køleskab. Det passer fint med natten over.
Jeg plejer at lave 4 brød - på 2 plader. Dejen flyder lidt ud  men er smidig og "lidt sej" - så det kræver et lidt specielt "tag" at få den på pladerne. Jeg plejer at bruge 2 grydeskeer. Dene ene til at tage dejen op med - (mens jeg "snor" dejen lidt) den anden til at skubbe den af med. I starten klippede jeg dejen over med en saks når den havde den rette størrelse/længde (hængende fra grydeskeen) ,o)
I ovnen med det samme - ingen efterhævning.
Her i huset passer det med 25 min v 220 grader varmluft.
Velbekomme
Brødet er fryseegnet - og rigtig godt at riste.
Ingrdienserne kan varieres i det uendelige. Tidligere brugte jeg f.eks. 2-300 g havregryn og 900 g hvedemel. Både havregryn og spelt gør brødet mere svampet.

tirsdag den 25. januar 2011

Æbler eller pingviner?

Sikke som det gik - både med håndboldkampen (vores herrer vandt 27-24 over Sverige hvis nogen skulle være i tvivl) og strikketøjet. Godt at det næsten strikker sig selv, når det blir for spændende. Nu mangler bare sammensyning og knapper...









Garn: ca 32 gram Glacier/Supersoft fra Holst garn
Pinde: KnitPros knit picks nr 4 (i træ)
Opskrift: som jeg husker den/strikket efter en anden, som er strikket efter Askeladens. 

Tante lilla og faster rød



Lige pludselig var de der - både de røde, jeg så længe har søgt - og lilla!! Og så lige den dag vi havde forvildet os til udsalg i Salling.
Jensen er der ikke meget hjælp at hente hos, når jeg søger råd og prøver at være fornuftig. Nogen vil sige at han er den bedsteste - også at være på udsalg sammen med.  Det er han. Men "tag dem begge to - eller alle 3" - driller et i forvejen let forvirresomt (udsalgs) sind. 
Det er ok. Mere end. Han under mig det bedste. Det prøver jeg at tage ved lære af. Og hele 2 par Angulus for under det, det ene ville have kostet - er da til at tage og føle på ik'?