fredag den 25. februar 2011

det sure med det søde..


indrømmet.. der er ikke meget strik over det, men en himmerigs mundfuld er 
de her citronmuffins
også selvom det, de sidste 2 gange, er det lykkedes mig, at kludre i det og få fordoblet mængden af citronsaft.. jeg syntes de var frygteligt "syrlige"
men denne gang, hvor jeg havde husket det med citronsaften, synes jeg ligesom der manglede noget..
måske den der fornemmelse i den øverste del af kinderne -  når ekstra meget mundvand produceres, for at  komme munden til undsætning, når den bliver ramt af et meget kraftigt/syrligt smagsindtryk?




jeg kan fint finde på at bage dem - sådan bare for min egen fornøjelses skyld.
som idag..  hvor der også står pandekagedej klar til at blive til de lækreste pandekager - når junior står op. han har jo vinterferie drengen...
jeg tror det bliver en god - og helt sikkert en sød dag.


det´ik altid der blir til at fryse ned...


opskriften  - den er for god til at være en hemmelighed:

2 dl neutral olie eller becel
250 g sukker
4 æg
225 g mel
knapt 2 tsk bagepulver
revet skal af 2 citroner
saft af 1 - 1½ citron (2 kan godt gå...)
1 nip salt
150-200 g grofthakket mørk chokolade

fordel dejen i 16-20 muffinsforme afhængig af størrelse

175-180 grader v varmluft ca 20 min (- i min ovn lidt længere)

rigtig god fornøjelse - og weekend

Posted by Picasa

Ingen kommentarer:

Send en kommentar